Udlejning til skoler, institutioner og foreninger for børn og unge
- Alle skoler, institutioner og foreninger for børn og unge, der er tilskudsberettigede gennem Folkeoplysningsloven i Jammerbugt Kommune, kan leje Lejrskolen Lille Norge.
- Forældreråd og klasseråd på kommunale, frie og private dagtilbud og skoler i Jammerbugt Kommune, kan ligeledes leje Lejrskolen Lille Norge.
- Det er en betingelse, at der er konstant forældredeltagelse. Dog vil det ikke være muligt at leje Lejrskolen Lille Norge til sidste skoledag samt andre fester for udskolingselever.
Priser
Skoler/institutioner i Jammerbugt Kommune: 300 kr. pr. dag inkl. el, vand og varme.
Foreninger for børn og unge: 300 kr. pr. dag inkl. el, vand og varme samt 1.000 kr. for rengøring. Rengøringen er obligatorisk for foreninger.
Ankomst: kl. 8
Afrejse: kl. 12 næste dag.
Rengøring
- Alle skal rydde op inden stedet forlades. Der hænger en huskeseddel på Lejrskolen med deltaljer for oprydningen.
- Alle skal gøre ovn, komfur, køleskab og fryser rene ved afrejse, hvis det har været brugt.
- Alle madvarer tages med retur.
- Der er inkluderet rengøring for dagplejere, børnehaver og 0.-3. klasser.
- Elever fra 4. klasse og op gør selv rent.
- Foreninger skal betale 1000 kr. for rengøring. Beløbet afregnes sammen med opholdet.
- Hvis der ikke er ryddet op og gjort rent i tilstrækkelig grad, bliver lejeren opkrævet timebetaling for ekstra rengøring.
Afbud
Lejemålet kan aflyses inden 8 dage før lejemålets begyndelse.
Ved for sen aflysning af lejemålet opkræves én dags leje.
Praktiske oplysninger
- Lille Norge er indrettet med køjerum med fire senge i hver og to rum til ledere med hver en seng (i alt 34 sengepladser).
- Dyner, puder, sengetøj og sengelinned skal medbringes.
- Køjesengene i lejrskolen er ca. 180 cm lange.
- Der er service til ca. 40 personer. Der er ingen garanti for slidtage og ensartethed.
- Campingvogne og telte er ikke tilladte på Lille Norges grund.
- Lejrskolen Lille Norge er røgfrit område.
- Der må ikke medbringes husdyr.
- Der er ingen internetforbindelse.
- Der er spisesal samt borde- og bænkesæt ude.
- Der forefindes boldbaner samt diverse spil.
