Microsoft Teams som primær videomødeplatform
Der er mange forskellige muligheder for at afholde virtuelle videomøder. I Jammerbugt Kommune bruger vi Microsoft Teams, som vi har vurderet som værende sikker og brugervenlig.
Når du som ansat inviterer til videomøder, skal det derfor altid ske gennem Teams.
Andre videomødeplatforme
Du kan komme ud for, at eksterne samarbejdspartnere inviterer dig til videomøder via andre udbydere end Teams. Det kan være Zoom eller gratisversionen af Skype. Der er i så fald nogle ting, der skal være på plads, inden du deltager i sådanne møder:
- Du må gerne deltage i sådanne videomøder, hvis mødeindkalderen har en fuldt licenseret version af programmet. Som regel vil uddannelsesinstitutioner, KL og andre større organisationer have en betalingsversion af programmerne. Er du i tvivl, skal du kontakte mødeindkalderen og forhøre dig ad. Det er ikke tilladt at deltage i møder via gratisversioner af f.eks. Zoom og Skype, ligesom det heller ikke under nogen omstændighed er tilladt at deltage i videomøder via Messenger, FaceTime eller lignende tjenester. Det skyldes, at gratisversionerne af videomødeplatforme generelt har et meget lavt sikkerhedsniveau og ikke er blevet risikovurderet af kommunen.
- Hvis du forventer at skulle drøfte eller på anden vis dele følsomme eller fortrolige personoplysninger på mødet, må man ikke deltage. Et særligt opmærksomhedspunkt skal du have på sårbare borgeres eller børns personoplysninger, da disse altid kategoriseres som værende fortrolige, og derfor er nogle oplysninger, kommunen skal passe særligt godt på.
- Du må som ansat i kommunen aldrig selv invitere til videomøder via andre programmer end Teams og Skype for Business. Google Meet er dog tilladt til videomøder i skoleområdet, da der her er udarbejdet en særskilt databehandleraftale og risikovurdering for skolernes Google-løsninger. Årsagen til, at du ikke må benytte andre programmer, er, at vi som kommune ikke har købt licens og derfor heller ikke har en databehandleraftale for andre programmer.




