Find mere information om affaldssortering i Jammerbugt Kommune på jammerbugt.dk/affald
OBS! Denne infoside er målrettet affaldssortering på kommunale institutioner. Gå ind på jammerbugt.dk/affald, hvis du er interesseret i at vide mere om affaldssortering og -afhentning ved boliger og sommerhuse i Jammerbugt Kommune.
De ti nationale affaldstyper
Affaldssortering på kommunale institutioner
Landsækkende affaldssortering i ti affaldstyper
Fra 2023 skal vi alle sammen sortere vores affald i de samme affaldstyper derhjemme, på arbejde og i fritiden. De ti landdækkende affaldstyper er: Papir, pap, plast, metal, mad- og drikkekartoner, glas, madaffald, tekstilaffald, farligt affald og restaffald.
To af affaldsfraktionerne er nye for Jammerbugt Kommune's institutioner: Det er madaffald og tekstilaffald.
Indsamlingen af madaffald udrulles løbende og starter april 2023 og indsamling af tekstilaffald starter den 1. juli 2023.
Nyt i den nye affaldsordning 2023
Overgangen til den nye affaldsordning medfører følgende for alle kommunale institutioner:
- Nye tømmedage.
- En ny beholder til madaffald.
- Som hovedregel 14-dages tømning af mad- og restaffaldsbeholderne.
- Nationale affaldspiktogrammer på nye og eksisterende affaldsbeholdere.
- En frivillig kommunal indkøbsaftale til indendørs skraldespande.
- Mulighed for at få hentet tekstilaffald fra juli 2023.
Genbrugsordningen forbliver den samme
Siden 2016 har Jammerbugt Kommune indsamlet affald til genanvendelse (papir/pap og plast/metal) ved husstande og kommunale institutioner. 2022 blev plast/metal-indsamlingen udvidet til også at indeholde mad- og drikkekartoner.
Genbrugsbeholderne for papir/pap og plast/metal/mad- og drikkekartoner forbliver de samme i den nye affaldsordning, og beholderne tømmes fortsat hver 4. uge året rundt.
Glas afleveres fortsat på genbrugspladsen eller i de lokale kuber til glas. Farligt affald fra kommunale institutioner afleveres ligeledes på genbrugspladsen.
Frivillig indkøbsaftale for indendørs skraldespande
OBS! Affaldsbeholdere, som står udenfor eller tømmes direkte på skraldebilen, er ikke en del af indkøbsaftalen. De 2-hjulede og 4-hjulede beholdere, som tømmes direkte på skraldebilen, udleveres efter foregående aftale med områdelederen (Ejendomscenter Øst eller Vest) af Team Forsyning.
Aftal nærmere med jeres områdeleder, hvis jeres institution har behov for at ændre sammensætningen af de 2- eller 4-hjulede affaldsbeholdere.
Den frivillige kommunale indkøbsaftale med Abena
Det kan virke som en uoverskuelig opgave at skulle indkøbe skraldespande til hele institutionen, og markedet for skraldespande er stort! Derfor har Ejendomscenteret, Forsyningen og Indkøb indgået en frivillig kommunal indkøbsaftale for skraldespande til indendørs affaldssortering med Abena.
Ensartet materiel til affaldssortering på kommunale institutioner er et vigtigt skridt imod en genkendeligt og strømlinet affaldsindsamling på tværs af kommunale institutioner og bygninger.
Vær opmærksom på, at der kan være krav til placering af indendørs skraldespande, der skal opfyldes. F.eks. i kantiner og på flugtveje.
Produktkataloget dækker basis sorteringsbehovet for de fleste institutioner, men aftalen kan ikke dække alles behov og krav. Derfor er det op til den enkelte institution at vurdere, hvorvidt produktkataloget dækker deres behov, og i hvilken omfang de vil benytte sig af indkøbsaftalen med Abena.
Indkøbsaftalen er frivilligt.
Aftalen indebærer basis skraldespande i fire størrelseskategorier:
- Store skraldespande (f.eks. til fællesarealer, gangarealer som ikke er flugtveje, sportshaller mm.)
- Mindre skraldespande (f.eks. til klasselokaler, kontorer, mødelokaler, gangarealer som ikke er flugtveje mm.)
- Lille skraldespand med låg (f.eks. til madaffald i køkkener, klasselokaler, kantiner mm.)
- Påhæng til mindre skraldespande (f.eks. til kontorer, klasselokaler mm.)
Indkøb, betaling og produktgaranti
Materiel til indendørs affaldssortering indkøbes af institutionen selv.
Indkøbsaftalens produkter er dækket af 2 års produktgaranti.
Skraldespande fra Abena, som er dækket af indkøbsaftalen
I nedenstående skraldespande passer standard affaldsposer og sække. Affaldsposer til ovenstående skraldespande (undtagen indsatsen) kan f.eks. købes via SKI aftaler.
Nedenstående skraldespande er omfattet indkøbsaftalen med Abena:
Kom godt i gang med affaldssortering
Mange institutioner er allerede godt på vej og sorterer 8 ud af de 10 fraktioner. Institutioner, som i dag sorterer affald til genanvendelse og farligt affald, skal udvide deres nuværende sorteringssystem til også at kunne håndtere madaffald og tekstilaffald.
Institutioner, som i dag kun får hentet restaffald, skal tilmeldes indsamling af genbrugsfraktionerne og investere i skraldespande til indendørs sortering.
For at komme godt i gang med affaldssortering, kan institutionen overveje nedenstående trin:
- Skab klarhed over, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver.
- Find det rigtige antal skraldespande: Afdæk behovet for sorteringsudstyr i de enkelte lokaler og områder.
- Indkøb skraldespande til indendørs sortering.
- Tilmeld adressen nødvendige tømningsordninger og udendørs udstyr. Vær opmærksom på, at adgangsforholdene for skraldemændene er i orden.
- Igangsæt sorteringen i egen institution og udbred kendskab til den nye sortering på institutionen.
- Hold øje med sorteringen og juster informationsbehovet.
- Juster sorteringsudstyret og udendørsbeholdernes kapacitet om nødvendigt.
Sorteringsvejledninger
Henvendelser vedr. affald
Åbningstider - telefon | |
Mandag-onsdag | 9-15.30 |
Torsdag | 9-17 |
Fredag | 9-12 |
Åbningstider - fremmøde | |
Mandag-onsdag | 10-14 |
Torsdag | 10-17 |
Fredag | 10-12 |













