Budgetoplæg 2024
Økonomiudvalget behandler oplæg til Budget 2024 på deres møde den 23. august 2023.
På mødet besluttes, hvilke dele af budgetoplægget, der skal sendes i høring i perioden fra den 24. august til den 4. september kl. 12.00.
I forlængelse heraf afholdes der tirsdag den 29. august 2023 et dialogmøde om arbejdet med Budget 2024 for bestyrelsesrepræsentanter samt råd og nævn, ligesom HovedMED’s og ForvaltningsMED’s medlemmer samt ledere inviteres.
Mødet er åbent for alle og medlemmer af lokalMED er meget velkomne til at deltage.
Mødet foregår i Kultur- & ErhvervsCenter Jammerbugt, Søparken 2, 9440 Aabybro i tidsrummet kl. 16.00 til 17.30.
Dagsordenen for dialogmødet er følgende:
1. Velkomst ved Mogens Christen Gade
2. Den aktuelle økonomiske situation og de økonomiske mål for Jammerbugt Kommune samt Budgetoplæg 2024
3. Præsentation af det budgetoplæg, der er sendt til høring
4. Den videre budgetproces
Tilmelding til dialogmødet er ikke nødvendig.
