Den Kommunale Kompetencefond kan støtte med op til 30.000 kr. (50.000 kr. til masteruddannelse) inden for en periode på 12 måneder til efter- og videreuddannelse.
Den Kommunale Kompetencefond støtter uddannelse, der giver medarbejderne et øget kompetenceniveau og udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet til gavn for den kommunale opgaveløsning. Støtten er et supplement til den indsats, der i øvrigt finder sted.
Der gives fortrinsvis støtte til kompetencegivende efter- og videreuddannelse hos anerkendte udbydere. Se positivlister over forhåndsgodkendte uddannelser på de enkelte organisationers områder. Ansøgninger behandles af parterne i Den Kommunale Kompetencefond.
Den Kommunale Kompetencefond støtter med 80% af udgifterne. De resterende 20% skal dækkes af arbejdspladsen.
Læs mere og ansøg på
Bedre til ord, tal og IT er en særlig indsats under Den Kommunale Kompetencefond til medarbejdere omfattet af en overenskomst med FOA eller 3F.
Ønsker I som kommune eller arbejdsplads at forbedre de grundlæggende kompetencer inden for dansk, matematik og IT, kan I tilmelde jer denne indsats og søge om tilskud til vikardækning/lønrefusion.
Ufaglært til Faglært-puljen giver tilskud til, at medarbejdere kan tage en erhvervsuddannelse eller et forløb på-vej-til faglært med ordinær løn.
Du kan søge puljen, hvis du er omfattet af FOA- eller 3F-overenskomst. Hvis du er omfattet af en BUPL- eller SL-overenskomst støtter puljen udgifter til meritpædagoguddannelsen.
Ansvarlig for siden
Susanne Mortensen - Oktober 2021
