Fakta - Dronningens Fortjenstmedalje
40 års uafbrudt ansættelse skal være ved en af de 4 kommuner, som dannede grundlag for Jammerbugt Kommune eller en evt. ansættelse ved regionen, hvor medarbejderen er blevet virksomhedsoverdraget til Jammerbugt Kommune.
Dato for 40 års ansættelse
Hvis HR har de fornødne oplysninger, får lederen oplyst den dato, hvor medarbejderen har 40 års ansættelse i det offentlige.
Kontakt HR ved spørgsmål om hvornår en medarbejder har 40 års ansættelse ved det offentlige. HR kan være behjælpelig med beregning af dato.
Indstilling Dronningens Fortjenstmedalje
En indstilling består af en begrundet indstilling stilet til Departementschefen i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et udfyldt indstillingsskema (elektronisk formular).
Den skriftlige indstilling til Departementschefen skal:
-
være på arbejdsgivers originale brevpapir og underskrives af indstiller
-
redegøre for, at den ansatte har ydet en (særlig) fortjenstfuld indsats
-
Ved flere ansættelsessteder (inden for samme kommune) anføres overskuelig og tydelig dato for ansættelsesperioderne.
-
sendes som en PDF-fil.
Indstillingen uploades sammen med den elektroniske formular.
OBS: Der er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 4 måneder.
Leder skal sikre, at
- begrundet indstilling samt udfyldt indstillingsskema bliver sendt til HR
- det bliver sendt til mailen loen@jammerbugt.dk
HR fremsender det samlet til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Medarbejdere der ikke kan tildeles fortjenstmedalje
Medarbejdere med en akademisk uddannelse, chefer, andet ledende personale samt medarbejdere, der er aflønnet ud over statens løntrin 46 (grundløn + evt. tillæg + evt. trin) eller tilsvarende, kan ikke indstilles til Dronningens Fortjenstmedalje.
Ansvarlig for siden
Susanne Mortensen - Oktober 2021
