Procedure ansættelse i fleksjob
De fleste jobcentre udarbejder en fleksjobaftale på baggrund af afholdt møde - typisk med deltagelse af leder, jobcentret og fleksjobmodtageren og i nogle situationer TR eller den faglige organisation.
På mødet aftales:
- Startdato
- Ugentligt fremmøde - dage, timer samt ugentlig effektiv arbejdstid
- Jobindhold
- Overenskomst
- Stillingsbetegnelse
- Løn
- Skånehensyn
Kontakt altid HR ved oprettelse af fleksjob.
Særlige aftaler for ansættelsen
HR udarbejder ansættelsesbrev på baggrund af Oprettelsen/"Indstilling til ansættelse" samt evt. fleksjobaftale fra jobcentret.
Følg den almindelige procedure for ansættelse af medarbejdere vedr. Oprettelse/"Indstilling til ansættelse" og "Lønaftale" - dvs. lønsammensætningen skal aftales med den faglige organisation som vanligt.
Principper for ansættelse
Fleksjobbere bliver ansat på almindelige overenskomstmæssige vilkår.
Lønnen bliver fastsat ud fra den overenskomstmæssige løn på ansættelsesområdet samt forhåndsaftalte tillæg.
Medarbejderen kan blive tildelt kvalifikations- og/eller funktionsløn efter de sædvanlige kriterier i overenskomsten.
For lærere i den lukkede gruppe (tjenestemænd) findes specielle regler for indbetaling af pension.
Ansættelsesforholdets varighed
Hvad angår ansættelsesforholdets varighed, gælder de almindelige ansættelsesretlige regler. Fleksjobordningens aldersgrænse er p.t. 65 år, hvor tilskuddet bortfalder.
Ansættelsesforholdet er imidlertid som udgangspunkt tidsubegrænset og skal derfor opsiges med overenskomstmæssig varsel, hvis ansættelsen ikke ønskes videreført på ordinære vilkår. Dette er en saglig opsigelsesgrund. Det er dog også muligt at gøre ansættelsen tidsbegrænset ved aftalens indgåelse.
Læs mere om
Jammerbugt Kommunes Delpolitik - Socialt ansvar - Corporate Social Responsibility
Vejledning om ansættelser på særlige vilkår. Udarbejdet af KL i samarbejde med Forhandlingsfællesskabet.
Ansvarlig for siden
Susanne Mortensen - Oktober 2021
