Bevilling af tabt arbejdsfortjeneste
Bevilling af tabt arbejdsfortjeneste sker i bopælskommunen.
En medarbejder der er bevilget dækning af helt eller delvist tabt arbejdsfortjeneste, skal ikke samtidig have udbetalt løn for timerne.
Leder skal sikre, at personalekonsulenten der dækker området, bliver orienteret.
Ophør/ændring af bevilling
Når bevillingen ophører eller ændres, og medarbejderen vender tilbage på et andet eller oprindeligt timetal, skal leder sikre, at den personalekonsulent der dækker området, bliver orienteret.
Aftale om fravær af familiemæssige årsager
§ 34. Pasning af børn med nedsat funktionsevne m.v.
Ansatte har ret til tjenestefrihed svarende til det antal arbejdstimer, hvortil bopælskommunen yder tabt arbejdsfortjeneste, når den ansatte i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, og som i henhold til § 42 i Lov om social service er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste.
Arbejdsgiveren har dog mulighed for at begrænse retten til tjenestefrihed til et år pr. barn. Der kan herudover aftales yderligere tjenestefrihed.
Ansvarlig for siden
Sanne Ruberg Mailund - Oktober 2021
