Den 2. august 2022 trådte nye regler om omsorgslov i kraft.
Reglerne om omsorgsorlov giver ret til fem arbejdsdage hvert kalenderår, dog kun 2 dage i perioden 2. august til 31. december 2022.
Omsorgsorloven
- skal bruges til at yde personlig omsorg eller støtte til egne børn, forældre, ægtefælle/ partner eller en person, der bor i samme husstand som lønmodtageren
- kan holdes som en samlet periode eller som enkelte hele dage
- er uden løn og pension
- bortfalder, hvis den ikke er benyttet ved kalenderårets udløb. Orloven kan således ikke overføres fra et kalenderår til et andet.
Leder kan kræve, at medarbejderen lægeligt dokumenterer behovet for omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand, f.eks. indkaldelse til behandling. Det er medarbejderens ansvar at fremskaffe og eventuelt betale for den relevante lægelige dokumentation.
Indberetning i KMD
Fraværet indberettes med koden ”Tj. fri u. løn red. pens.”
- Registreringen medfører løntræk samt reduktion af det pensionsbidrag der skal afregnes til pensionskassen.
Det vurderes, at omsorgsorloven i praksis ikke vil få den store betydning for ansatte i Jammerbugt kommune.
Dette bl.a. grundet Jammerbugt Kommunes regler om tjenestefrihed samt allerede eksisterende muligheder for at aftale tjenestefrihed uden løn i særlige tilfælde, hvor medarbejderen har brug for yderligere frihed end det der vil være mulighed for at afvikle via ferie, omsorgsdage, seniordage, afspadsering eller andet.
Ansvarlig for siden
Susanne Mortensen - August 2022
